Introduktion til "Portrætepitafier og figurgravsten"

I mange kirker i Danmark hænger epitafier fra 15- og 1600-tallet.
Malede portrætter af adelige og borgerlige skabt

Gud til ære, kirken til pryd og familierne til hukommelse. 

I århundreder har de været nærmest oversete. De havde kun interesse for slægtsforskere der måske var heldige at finde portrættet af en for længst afdød ane.

 Epitafierne er af meget varierende kvalitet. Nogle blev malet af fremragende malere og andre er mere naive i udtrykket. Det er dog de færreste der vil blive betragtet som stor kunst. I 1800-tallet blev mange kirker ”sat i stand” og flere steder indebar dette, at epitafierne blev sat på kirkeloftet og nogle steder endda solgt fra. At de har hængt i kirkerne har dog trods alt betydet at rigtig mange har overlevet til vores tid.

Det er vores store held, for epitafierne er en fantastisk kilde til viden om dragter og mode i 15- og 1600- tallet. Adelige og borgerlige, købmænd og præster, enker, spædbørn og skønne jomfruer - de er der alle sammen. Klædt i kirkegangsdragt, der med årtis mellemrum, fortæller om hvordan moden udviklede sig i en periode hvorfra meget få originale dragtdele eksisterer i dag. Detaljer, som de i forbløffende grad er udstyret med, kan mange gange først rigtig ses når et fotografi bliver taget i det rigtig lys og i den rigtige vinkel. Antallet af, og den geografiske spredning af epitafierne giver også mulighed for at danne os et indtryk af hvor ens man gik klædt over hele landet.

Dragtforskerne har nu for alvor fået øjnene åbne for de fantastisk spændende skriftlige kilder der er fra perioden. Vi har dermed både billeder og skriftlige kilder til at fortælle den nærmest oversete historie om hvordan man gik klædt i Danmark i renæssancen.